Bemærkninger til retningslinjer

I udpegningen af biologsike interesseområder opereres der med 3 typer biologiske interesseområder: 

Kerneområder, dvs. større sammenhængende områder med et højt indhold af skove, søer, enge, moser og overdrev, der fungerer som – og har mulighed for at udvikle sig til - vigtige levesteder for en stor variation af dyr og planter.

Spredningskorridorer, der forbinder kerneområderne. Spredningskorridorerne indeholder eksisterende naturområder eller potentielle naturområder, som fungerer som ”trædesten” for dyr og planter, når de skal sprede sig gennem det åbne land.

Potentielle kerneområder, dvs. områder der ved målrettet pleje vil kunne udvikle sig til vigtige levesteder for dyr og planter.

Det følger af retningslinjerne, at der indenfor de udpegede områder ikke må ske ændring af tilstanden eller arealanvendelsen, såfremt det forringer de biologiske værdier.

Det er især i forbindelse med nye aktiviteter som byggeri og anlæg i landzone, råstofindvinding, vandindvinding, skovrejsning, offentlig adgang, godkendelse og udvidelser af husdyrbrug, spildevandsudledninger o.lign., at det er relevant at vurdere, om ændringen har en negativ effekt på dyr og planter. Forringelser kan ske på flere måder. Enten kan områderne forsvinde, reduceres eller ændres så meget, at livsvilkårene for dyr og planter forringes. Det kan for eksempel ske ved øget tilførsel af næringsstoffer fra både luft og vand, vandstandsændringer, urbanisering, tilgroning/ophør af drift, færdsel samt indvandring af fremmede arter:

For naturligt næringsfattige naturområder er det vigtigt at begrænse tilførsel af næringsstoffer, da det fremmer næringskrævende plantearter på bekostning af de nøjsomme plantearter, der knytter sig til næringsfattige naturområder.

Vandindvinding kan have negativ effekt på de våde naturtyper som enge, moser og søer, idet vandindvindingen fører til at grundvandstanden mere eller mindre permanent sænkes. Det betyder ændrede levebetingelser for de karakteristiske arter, der knytter sig til vådområderne, og dermed mulighed for, at de forsvinder helt.

Urbanisering kan dels medføre en øget tilledning af næringsstofbelastet spildevand til åer og søer samt fysiske barrierer i form af byggeri og anlæg, der kan nedsatte spredningsmulighederne for dyr og planter. Derudover kan det medføre en øget færdsel og dermed slitage på vegetationen samt skabe forstyrrelser for især fugle i naturområderne.

Indvandring af fremmede arter, de såkaldte invasive arter, kan også udkonkurrere den oprindelige hjemhørende flora. For eksempel kan arter som Kæmpe-bjørneklo, Kanadisk gyldenris og Kæmpe-pileurt helt overtage et område og medføre en mindre artsrig natur.

Tilgroning af de lysåbne naturområder fører til, at de lyskrævende plantearter bliver skygget ud og forsvinder. Dette gælder også de dyrearter, der er afhængige af disse planters forekomst. Tilgroning er ofte en konsekvens af øget tilførsel af næringsstoffer, eventuelt kombineret med faldende grundvandsstand, så området bliver mere tørt (f.eks. ved vandindvinding). Tilgroningen modvirkes ved at opretholde driften af arealet i form af afslåning, rydning og afgræsning. 

Kortlægning af værdifulde naturområder
Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen kortlagt og værdisat alle værdifulde naturområder for kommunen. I den forbindelse er de dyre- og plantearter, som kommunen skal være særlig opmærksom på at beskytte, registreret i en database. I databasen er trusler og potentialer for de enkelte naturområder også anført. Databasen opdateres løbende efterhånden som nye arter indvandrer eller forsvinder fra områderne. Der kan læses mere herom i kortlægningsgruppens notat af marts 2009, se boksen Links.

Det forudsættes, at databasen anvendes sammen med de lovgivningsmæssige krav til at foretage en konkret vurdering af, hvilke naturområder og arter, der berøres af en ændring, samt hvilke konsekvenser det har for de berørte arter og naturtyper. Såfremt aktiviteten medfører forringelser, kan den kun gennemføres, hvis der etableres kompenserende foranstaltninger for arterne eller naturtypen i form af erstatningsbiotoper, faunapassager o.lign. Foranstaltningerne skal som minimum opretholde arternes eller naturtypernes tilstand, men bør om muligt sigte på at forbedre forholdene.

Natura 2000
Allerød Kommune har to internationalt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er højt prioriterede naturområder, som omfatter de bedste naturområder i EU. Ved at klikke på områderne kan en beskrivelse af områderne og deres udpegningsgrundlag ses.

1. Kattehale Mose - 8 ha
2. Øvre Mølleådal - 175 ha

Medlemslandene i EU er forpligtet til at bevare og forbedre forholdene for naturtyper og arter af dyr og planter, som områderne er udpeget for at beskytte. Som følge af EU´s habitatdirektiv skal staten udarbejde Natura 2000-planer for Natura 2000-områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne. Når Natura 2000-planerne er vedtaget skal kommunerne realisere planerne ved at udarbejde handlingsplaner og gennemføre konkrete initiativer.

Habitatdirektivets bilag IV
På habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttet i EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV-arter". Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Det betyder, at der skal tages særlige hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. 

Prioriterede arter
Som følge af kommunes indmeldelse i GreenCities-samarbejdet, er det et mål at standse tilbagegangen af prioriterede arter inden 2010 og øge antallet af prioriterede arter inden 2015. Kommunen forventer inden udgangen af 2009 at kunne definere de prioriterede arter og lade dem indgå i en samlet naturplejestrategi.

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd d. 16. december 2009