Kontakt Udskriv Print PDF Læs højt Større skrft Sitemap
 

Bemærkninger til retningslinjer


Der findes 4 typer biologiske interesseområder: 

Naturbeskyttelsesområder, dvs. større sammenhængende områder med et højt indhold af skove, søer, enge, moser og overdrev, der fungerer som – og har mulighed for at udvikle sig til - vigtige levesteder for en stor variation af dyr og planter.

Potentielle naturbeskyttelsesområder, dvs. områder der ved målrettet pleje vil kunne udvikle sig til vigtige levesteder for dyr og planter.

Økologiske forbindelser, der forbinder naturbeskyttelsesområderne. De økologiske forbindelser indeholder eksisterende naturområder eller potentielle naturområder, som fungerer som ”trædesten” for dyr og planter, når de skal sprede sig gennem det åbne land.

Potentielle økologiske forbindelser, der på sigt kan udvikle sig til økologiske forbindelser. Området omfatter bl.a. eksisterende og planlagte råstofgrave, som forudsættes efterbehandlet til naturformål efter endt indvinding, samt skovrejsningsområder.

Det følger af retningslinjerne, at der indenfor de udpegede områder ikke må ske ændring af tilstanden eller arealanvendelsen, såfremt det forringer de biologiske værdier.

Det er især i forbindelse med nye aktiviteter som byggeri og anlæg i landzone, råstofindvinding, vandindvinding, skovrejsning, offentlig adgang, godkendelse og udvidelser af husdyrbrug, spildevandsudledninger o.lign., at det er relevant at vurdere, om ændringen har en negativ effekt på dyr og planter. Forringelser kan ske på flere måder. Enten kan områderne forsvinde, reduceres eller ændres så meget, at livsvilkårene for dyr og planter forringes. Det kan for eksempel ske ved øget tilførsel af næringsstoffer fra både luft og vand, vandstandsændringer, urbanisering, tilgroning/ophør af drift, færdsel samt indvandring af fremmede arter.

Råstofområder
Udgravede råstofområder har særlige muligheder for at udvikle sig til værdifulde naturområder og spredningsveje for dyr og planter gennem det åbne land, bl.a. fordi der kan skabes næringsfattige forhold med tørre sydvendte skråninger til markfirben og vådområder til padder. Da graveområderne tillige ligger i områder med grundvandsinteresser kan der samtidig opnås en varig beskyttelse af grundvandet. 

Ved meddelse af råstoftilladelsen forudsættes det, at der i områder med biologiske interesser stilles krav om, at området efter endt gravning overgår til naturformål. I den forbindelse bør følgende muligheder overvejes og drøftes med indvinder og lodsejer.

  • Forbud mod tilførsel af jord, gødning, pesticider eller jordforbedringsmidler efter endt indvinding. Muldlag må gerne afhændes eller lægges i depot.
  • Ingen jordbearbejdning eller omlægning efter endt efterbehandling
  • Ingen landbrugsdrift ud over ekstensiv naturpleje
  • Kuperet og varieret terræn - gerne med sydvendte skråninger, stenmiler, volde og insektvolde
  • Større områder med næringsfattige materialer, f.eks. gruspartier i de øverste 50 cm på sydvendte skråninger 
  • Lavvandede søer med flade skråninger. Ingen udsættelse af krebs eller fisk. Ingen eller begrænset beplatning mod syd.
  • Ingen aktiv beplantning eller begrænset beplantning med hjemhørende arter

Natura 2000
Allerød Kommune har to internationalt beskyttede naturområder, de såkaldte Natura 2000-områder. Natura 2000-områder er højt prioriterede naturområder, som omfatter de bedste naturområder i EU. Ved at klikke på områderne kan statens indsatsplan for områderne og deres udpegningsgrundlag ses.

1. Kattehale Mose - 8 ha
2. Øvre Mølleådal - 175 ha

Medlemslandene i EU er forpligtet til at bevare og forbedre forholdene for naturtyper og arter af dyr og planter, som områderne er udpeget for at beskytte, jf. EU´s habitatdirektiv. Som opfølgning på de statslige indsatsplaner har kommunerne udarbejdet handleplaner, der beskriver de konkrete initiativer for at øge naturværdierne i områderne, se grå boks.

Som følge af EU´s habitatdirektiv skal staten udarbejde Natura 2000-planer for Natura 2000-områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne. Når Natura 2000-planerne er vedtaget skal kommunerne realisere planerne ved at udarbejde handlingsplaner og gennemføre konkrete initiativer.

Habitatdirektivets bilag IV
På habitatdirektivets bilag IV er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttet i EU. Arterne kaldes i daglig tale for "bilag IV-arter". Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne. Det betyder, at der skal tages særlige hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. Af bilag IV-arter i Allerød Kommune kan nævnes stor Kærguldsmed, stor vandsalamander, spidssnudet frø, flagermus og markfirben.

Prioriterede arter
Kommunen har i Handleplan for biologisk mangfoldighed 2010-2015 vedtaget en række konkrete initiativer til at fremme den biologiske mangfolighed og udpeget 21 prioriterende arter, som skal være i fremgang inden 2015. Arterne - der er sjældne eller karakteristiske for egnen - vil med tiden kunne være indikatorer for den biologiske mangfoldighed i kommunen. Arterne prioriteres højt i den kommunale naturforvaltning. Handleplanen kan ses i den grå boks.

 

 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd den 19. december 2013.

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort
Søg via adresse / matrikelnr.

 
 

LINKS
Planstrategi 2011
Statusnotat 2011

Natur- og lavbundsområder