kontakt udskriv pdf-udgave læs op forstør oversigt
 

Baggrund for retningslinjer


Lovgrundlag
Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 1, nr. 11, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Statslige interesser
Det er et nationalt mål, at:

  • skovarealet skal øges fra ca. 11 % til 20-25 % i løbet af en trægeneration (80-100 år)
  • der rejses skov på mellem 20.000-25.000 ha frem til 2015 som følge af Vandmiljøplan III
  • fremme bynær skov og grundvandsbeskyttelse.

Det nuværende skovareal i Allerød Kommune er 22 %. Det ligger pænt over landsgennemsnittet på 12 %. Det er især i den østlige del af kommunen omkring Lillerød og Blovstrød, at der er meget bynær skov. Omkring Lynge-Uggeløse er der ikke i samme grad bynær skov, dog er der med Årtusindeskifteskoven sket en forøgelse af de bynære skovarealer indenfor de senere år. Med udpegningen af det nye skovrejsningsområde i forbindelse med Årtusindeskifteskoven, vil der med tiden ske en yderligere forøgelse af den bynære skov til glæde for friluftsliv og grundvandsbeskyttelsen i området.

Regionplan 2005
I forhold til Regionplan 2005 er udpegningen af ønsket skov i det store hele ikke ændret som følge af indsigelse til kommuneplanforslaget fra Miljøcenter Roskilde. Begrundelsen er, at der først må ske en revidering af skovrejsningsområderne, når statens Vand- og Naturplaner foreligger.

I forhold til Regionplan 2005 er følgende ændringer er således foretaget i Kommuneplan 2009:

  • Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde nord for Slangerupvej mellem Vassingerød og Farum Lillevang, da en en ny skov her vurderes at være i overensstemmelse med områdets landskabskarakter, og da den vil kunne skjule Slangerupvejen set fra beboelsesejendommene.
  • Der er udpeget et nyt skovrejsningsområde nord for Årtusindeskifteskoven for at forøge det bynære skovområde nord for Lynge.
  • Der er udpeget uønskede skovrejsningsområder i de potentielle kerneområder, da det ikke vil være i overensstemmelse med de langsigtede naturmål i området.
  • Det udpegede uønskede skovrejsingsområde i  landskabskarakterområdet "Tunneldalene" er udvidet til at omfatte hele udpegningen af værdifuldt landskab.
  • Skovrejsningsområdet ved Drive-in Bio'en i Nymølle er udgået idet det omfatter Put&Take-søen og Drive-in Bio'ens arealer.
  • Skovrejsningsområdet syd for Årtusindeskifteskoven er udgået idet det omfatter idrætsanlæg, veje, eksisterende skov og lokalplanlagte områder der ikke må skovtilplantes.
  • Skovrejsningsområdet mellem motorvejen og Lillerød syd er reduceret, så det ikke omfatter private beboelsesejendomme og haver. 
  • De udpegede råstofområder i Region Hovedstadens Råstofplan 2007 er udgået som områder hvor skovrejsning er ønsket på baggrund af indsigelse fra Region Hovedstaden til kommuneplanforslaget.

Planstrategi 2007
Det fremgår af planstrategien, at byrådet ønsker at udpege skovrejsningområder, hvor det er hensigtsmæssigt.

 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd d. 16. december 2009

Regionplan 2005, Retningslinjekort 4.5.1 Skovrejsning (klik her for større billede)

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort
Søg via adresse
Søg via matrikelnummer

 
 

LINKS
Statslige interesser 2009.pdf
Regionplan 2005.pdf
Planstrategi 2007.pdf
Kortlægning af landskab.pdf