Kontakt Udskriv Print PDF Læs højt Større skrft Sitemap
 

Kulturhistorie


Der findes kulturhistoriske bevaringsværdier og værdifulde kulturmiljøer i Allerød Kommune, der går under betegnelsen kulturarv, som er blevet udpeget med henblik på en sikring af disse i den videre planlægning. Kommuneplanen omfatter kun den bevarede kulturarv, som stadig findes i sin materielle form.

Den mest fremherskende kulturarv i Allerød Kommune er kirkerne, kirkeomgivelserne og landsbyerne, samt en række gårde, som blev udskiftet fra landsbyerne. Kulturhistorien om kirker, gårde og landsbyer hænger nøje sammen, da gårdene blev udskiftet fra landsbyerne i 1780'erne i forbindelse med de daværende landboreformer. Landsbyerne udgør som tema et af de mest værdifulde kulturmiljøer, fordi de er meget velbevarede og har hver sin historie.

Der er 10 bevarede landsbyer i Allerød Kommune, hovedsageligt klyngelandsbyer. En klyngelandsby er en landsby, hvor bebyggelserne ligger helt ud til vejen. En del klyngelandsbyer er velbevarede, fordi der i forbindelse med udskiftningen af landsbyerne i 1780'erne blev bevaret gårde inde i landsbyerne. Kun få eller dele af de oprindelige gårde er dog bevaret den dag i dag. I kommunen er der fire kirkelandsbyer, hvoraf en enkelt også er fortelandsby.

Kirkelandsbyerne Lillerød, Lynge og Uggeløse har landsbyhusene liggende tæt omkring kirken. Blovstrød er et eksempel på en gammel fortelandsby, og det er en enestående kvalitet for Blovstrød, at den store forte sammen med kirken og kirkegården udgør byens fælles midtpunkt. Omkring forten blev der udstykket matrikler til gårde i en stjerneform. I dag er der kun få rester tilbage af de oprindelige gårde, men landsbyens stjerneudstykning ses stadig i skel- og gaderetninger.

Den ler- og grusholdige jord og de store skovområder i Allerødområdet tiltrak teglværker og træindustri i 1870'erne, og en stor del af egnens befolkning gik fra at arbejde i landbruget til at arbejde på teglværkerne og i træindustrien. Kulturarven er velbevaret fra denne tid og er særlig for kommunens historie.

Et af de særlige kulturhistoriske kendetegn fra teglværksindustrien er tipvognssporene (også kaldet lerspor), hvor der fra lergravene blev transporteret ler til de gamle teglværker. Resterne af de to teglværker, Allerød Teglværk og Blovstrød Teglværk, samt tilhørende arbejderboliger, er sammen med lergravenes og grusgravenes kulturhistoriske landskabsaftegninger værdifulde kulturmiljøer.

Træindustrien havde stor betydning for Allerød med flere savværker og møbelindustrier. Specielt Fritz Hansen A/S har været fremtrædende med mange ansatte og en stor eksport. Foruden Fritz Hansen, som stadig eksisterer, var Grum-Schwensens Radiokabinetfabrik en større virksomhed, og der er tradition for gode møbelsnedkere, hvilket har tiltrukket virksomheder som blandt andet P.P. Møbler. Et kulturminde er i denne forbindelse en mindesten i Geddemosen for Christian E. Hansen, der var søn af grundlæggeren af Fritz Hansen.

 

 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd den 19. december 2013.

Hovedstrukturkort: Kulturhistorie

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort
Søg via adresse / matrikelnr.

 
 

LINKS
Planstrategi 2011
Statusnotat 2011