kontakt udskriv pdf-udgave læs op forstør oversigt
 

Bemærkninger til retningslinjer


Regionale rekreative stier
De regionale rekreative stier omfatter både eksisterende og planlagte stiforløb. Stierne går på tværs af Hovedstadsregionen og er placeret i de grønne kiler og ringe og forbinder byområderne i Hovedstadsområdet med grønne områder og kystområderne.

Allerød Kommune berøres af 3 regionale rekreative stier: 

  • Rute 31 Hillerød-Farum
  • Mølleådalen 1 fra Buresø til Fiskesø
  • Den 4. grønne ring (delvist planlagt)

Den 4. grønne ring er kun delvist realiseret, idet der er enkelte dele af strækningen, hvor linjeføringen ikke er fastlagt. Derudover skal der etableres en passage under jernbanen for at sikre stiens sammenhæng.

Det skal sikres, at de planlagte stier etableres og skiltes. De rekreative stier skal være egnede for både gående og cyklister. Ridning bør foregå i eget spor af hensyn til stiernes belægning.

Øvrige rekreative stier
De øvrige rekreative stier består af et fintmasket net af eksisterende og planlagte stier, som forbinder det regionale rekreative stinet, regionale trafikstier og stationer med fritids- og udflugtsområder, herunder skove, naturomområder og fredede arealer i det åbne land.

Der er både tale om stier langs mindre trafikerede veje, der er egnet til både cykler/gående og trampestier gennem naturområder og langs vandløb.

Ridning bør også i de øvrige rekreative stier foregå i eget spor/ tracé.

Passager
Trafikerede veje og jernbaner virker som fysiske barrierer for anvendelsen af det rekreative stinet, og nedsætter dermed tilgængeligheden til det åbne lands rekreative værdier. Der er derfor udlagt passager på tværs af de mest trafikerede veje i kommunen (Motortrafikvejen, Slangerupvej, Nymøllevej og Kongevejen) samt på tværs af jernbanen. Passagerne skal dels sikre et sammenhængende stiforløb, men også højne trafiksikkerhed og gøre stierne mere attraktive.

Passagerne skal anlægges som tunnel eller bro. Såfremt det er teknisk vanskeligt at etablere niveaufri skæringer, må stierne sikres bedst muligt.

 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd d. 16. december 2009

Redegørelseskort 4.5 Rekreative stier

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort
Søg via adresse
Søg via matrikelnummer

 
 

LINKS
Kortlægning af friluftsliv.pdf