kontakt udskriv pdf-udgave læs op forstør oversigt
 

Støj


5.5.1 Ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra:

  • Veje og jernbaner
  • Støjende fritidsanlæg
  • Militære skyde- og øvelsesterræner
  • Virksomheder

5.5.2 Ved udlæg af nye veje og ved udvidelse af eksisterende veje skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj kan overholdes i eksisterende og planlagte boligområder og områder med anden støjfølsom anvendelse.

5.5.3 Hvor Miljøstyrelsens vejledende regler om støj overskrides i forhold til eksisterende boliger og anden støjfølsom anvendelse, skal der så vidt muligt gennemføres foranstaltninger til afhjælpning af støjgenerne, for eksempel ved etablering af "grønne" støjskærme, støjdæmpende asfalt, nedsættelse af trafikhastighed og trafikmængde.

5.5.4 Nye virksomheder og nye støjende frtidsanlæg kan kun etableres, hvis Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.

5.5.5 For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationerne til vindmøller. Konsekvensområdets udstrækning bestemmes af vindmøllernes støjbidrag. Konsekvensområderne fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen for det enkelte område, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støj er afklaret.

 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd d. 16. december 2009.
A
fsnit 5.5 Støj er ændret ved kommuneplantillæg nr. 1 for en vindmølle i Vassingerød Nord d. 6. maj 2010.

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort
Søg via adresse
Søg via matrikelnummer

 
 

LINKS
Kortlægning af støj.pdf
Kommuneplantillæg nr. 1.pdf