Kontakt Udskriv Print PDF Læs højt Større skrft Sitemap
 

By- og sommerhusområder


1.1.1 Kommunens byområder består af såvel de arealer, som ligger i byzone og anvendes til byformål, som de arealer i landzone, som planlægges anvendt til byformål.

Der kan ikke planlægges til byformål uden for byområderne.

1.1.2 Byområderne er konkret afgrænset på kort og skal principielt fastholdes i planperioden.

1.1.3 Kommuneplanen overfører en række nye arealer til byområderne. Disse arealer kan efterfølgende i lokalplanlægningen overføres til byzone. Se retningslinjekortet.

1.1.4 Den detaljerede planlægning af de nye byområder skal dels sikre en tydelig overgang mellem by og land og dels sikre indbyrdes sammenhæng med de eksisterende byområder, og at udviklingen sker "indefra og ud".

Bebyggelsestæthederne i de nye byområder skal fastlægges ud fra beliggenheden i forhold til den kollektive transport.

Ved den detaljerede planlægning af de nye byområder skal vigtige kulturhistoriske spor såvidt muligt bevares, ligesom der skal tages hensyn til vigtige landskabelige træk.

1.1.5 I boligområder i landzone må der kun opføres nybyggeri og ske anlæg af meget begrænset omfang, og landskabs-, natur- og kulturværdier skal respekteres. Almenheden skal såvidt muligt have adgang gennem områderne af hensyn til sammenhængen mellem de rekreative områder.

Boligområderne i landzone må ikke udvides.

1.1.6 Det eksisterende sommerhusområde kan ikke udvides, og der udlægges ikke nye sommerhusområder.

Sommerhusområdet er afgrænset på kort.

 

 

Kommuneplanen er vedtaget af Allerød Byråd den 19. december 2013.

 

HVAD GÆLDER FOR MIG?
Søg via kort
Søg via adresse / matrikelnr.

 
 

LÆS MERE
Planstrategi 2011
Statusnotat 2011